Guest guest Posted December 4, 2004 Report Share Posted December 4, 2004 Grækenlands vediske fortid Af Vrin Parker I 1977 blev en kongelig grav fundet ved Vergina nær Saloniaca i Makedonien, Grækenland. Alle vidnesbyrd bekræfter, at det er Kong Filip den Anden, Alexander den Stores faders, grav. Imidlertid blev vestlige videnskabsmænd usikre på grund af de mange åbenlyst indiske/vediske kulturgenstande i graven. Disse indbefatter et stort ceremonielt skjold, der er dekoreret med vediske svastikaer, og et smukt kalkmaleri af en løvejagt med alle farver i behold. Helt tydeligt på dette kalkmaleri er afgrænsningsmærker bundet rundt om træer. Disse er velkendte fra kongelige indiske jagtområder, og vi ser dem også på dette 2300 år gamle makedonske kalkmaleri. Et hovedsmykke af den type, som asiatiske konger og prinser bar, blev også fundet, såvel som solemblemer, der leder vore tanker hen på Soldynastiet (Surya Vamsha). Derfor daterede visse eksperter graven til efter Alexanders tid, men denne teori accepteres ikke længere. I In the Footsteps of Alexander the Great af Michael Woods viser han to skulpturer af Filip den Anden af Makedonien (382-336 f. Kr). Regerede 359-336 f.Kr. Dygtig administrator, diplomat og feltherre og underlagde sig gradvist Grækenland til den afgørende sejr ved Chæronea over Theben og Athen 338, hvorefter han på kongressen i Korinth 337 hyldedes som de græske staters fører mod perserne. Gift med Olympias og fader til Alexander den Store. Myrdet under sin datters bryllup, lige før han ville drage imod Persien. Alexander den Store (356-323 f.Kr.). Regerede fra 336-323 f.Kr. Fra sit 13. År opdraget af Aristoteles. Erobrede 334-26 bl.a. Perserriget, Syrien og Egypten. Angreb i 326 Indien og erobrede områder i Nord-Indien, men blev ved Hyfasis i Punjab tvunget til at vende om. Alexander og Filip. Arkæologerne accepterer disse skulpturer af Alexander som de eneste, der er lavet i hans levetid. Portrættet af Filip anerkendes ligeledes som lavet i hans levetid. Hvor blev disse fundet? I ovennævnte makedonske grav, hvilket bekræfter, at graven er fra før Alexanders march til Asien. Den omdiskuterede grav er også blevet accepteret som Kong Filips grav i 'War and Civilization'. Kroppen i graven svarer til enhver gammel beskrivelse af Kong Filip. Det er utvivlsomt Kong Filips grav. Spørgsmålet er nu, "Hvorfor er der så megen indisk påvirkning på Kong Filips grav? Hvordan er dette muligt, hvis græsk og indisk kultur ingen direkte kontakt havde med hinanden før Alexanders felttog til Asien." Svaret må være enkelt. Graven er et solidt bevis på, at græsk kultur havde en stærk forbindelse til Indien længe før Alexanders tid. Fordi græsk kultur er en udløber fra vedisk kultur, er det kun logisk, at der må være en stærk indisk påvirkning på græsk kunst, religion og kultur. Kong Filips grav er et vidnesbyrd om Grækenlands vediske fortid, og også en tikkende bombe under den ekstreme forudindtagethed, der tilslører verdens ældgamle vediske arv. Der er ingen tvivl om de vediske kulturgenstande i denne ene sag, og de er fortsat tilgængelige for den seriøse forsker til evaluering. Dette er et af de tydeligste beviser, vi kender til. Man kan dog undre sig over, hvor meget andet materiale er blevet fundet, men tilsidesat og måske endda ødelagt. Det virker næsten, som om den akademiske verdens hovedstrømning på forhånd har vedtaget, hvordan verdenshistorien skal have set ud. Ironisk er det, at dette gøres af de mennesker, historikerne, der har pligt til at undersøge og præsentere en sandfærdig og præcis fremlæggelse af den fortid, som var i Oldtidens verden. http://www.iskcon.dk/Artikler/Videnskab/graekenland.htm Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You are posting as a guest. If you have an account, sign in now to post with your account.
Note: Your post will require moderator approval before it will be visible.